Pædagogiske værktøjer og værdier i Sommerfuglen
I Sommerfuglen arbejder vi med flere stærke pædagogiske værktøjer og værdier, som sikrer et trygt og udviklende miljø for børnene.
ICDP (International Child Development Programme)
ICDP er en relationsbaseret tilgang, hvor vi som voksne støtter barnets udvikling gennem positive samspil og anerkendende kommunikation. Det hjælper os med at skabe trygge relationer, som er fundamentet for trivsel og læring.
Fri for mobberi
Vi har et aktivt arbejde mod mobning, hvor vi styrker børnenes sociale færdigheder og skaber inkluderende fællesskaber. Alle børn skal opleve respekt og samhørighed hver dag.
Sangglad
Som en del af vores trivselstilgang anvender vi Sangglad – en metode der fokuserer på at skabe nærvær, fællesskaber og glæde. Sangglad er med til at understøtte børnenes sproglig udvikling.
Sprogklar
Vi arbejder målrettet med Sprogklar, der styrker børns sprogudvikling og kommunikative kompetencer. Godt sprog er nøglen til at kunne udtrykke sig, forstå andre og indgå i fællesskaber.
Sammen skaber disse pædagogiske værktøjer et varmt og udviklende læringsmiljø, hvor børn trives og får gode muligheder for at vokse både socialt, følelsesmæssigt og fagligt.