Pædagogisk tilsyn

5 SAMMENFATNING

5.1 Vurdering af kvalitet i dagtilbuddet

• Acceptabel kvalitet - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at det pædagogiske arbejde udføres på
  en måde som i acceptabel grad understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Denne vurdering kan
  enten betyde at dagtilbuddet skal vedligeholde udviklingen af den pædagogiske praksis, eller det kan betyde at
  dagtilbuddet skal foretage justeringer for at sikre en højere kvalitet. Hvis der er behov for justeringer, vil dette være
  beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter.
• Kvaliteten kalder på handling - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at der skal ske ændringer af
  kvaliteten i det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Tilsynet vil
  samtidig anbefale at dagtilbuddet udarbejder en intern udviklingsplan der lægges i Hjernen&Hjertet. De
  udviklingspunkter dagtilbuddet skal arbejde med for at øge kvaliteten er beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets
  udviklingspunkter. Der vil ske opfølgende uanmeldt tilsyn indenfor ca. 3-4 mdr.
• Alvorlig bekymring - Denne vurdering anvendes når observationer mm. giver anledning til alvorlig bekymring for
  kvaliteten i det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dagtilbuddet
  skal udarbejde en udviklingsplan inden for 14 dage efter modtagelse af rapport. Dagtilbuddet vil få tilknyttet
  praksisvejleder til understøttelse af udviklingsprocessen med at højne kvaliteten. De udviklingspunkter dagtilbuddet
  skal arbejde med for at øge kvaliteten er beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter. Der vil ske opfølgende
  uanmeldt tilsyn indenfor ca. 3 mdr. efter deadline for udviklingsplanen.

Daginstitutionen Mejsebo vurderes til at ligge i kategorien acceptabel kvalitet. 

5.2 Anerkendelser

I Mejsebo ses en omsorgsfuld og anerkendende tilgang til børnene, og det opleves at alle børn mødes i børnehøjde og
med nysgerrighed på deres perspektiv.  Mejsebos personale lykkes generelt med at organisere børn og voksne i mindre
grupper, og dermed skabe gode betingelser for alle børns adgang til børnefællesskaber. 
I Mejsebo får man oplevelsen af at der er plads til fordybelse, og det ses hvordan personalet understøtter denne
fordybelse igennem aktiv deltagelse i leg, dialog med børnene og pædagogiske aktiviteter. Det ses også hvordan
børnene ses som aktive medskabere af det pædagogiske læringsmiljø, både i leg, pædagogiske aktiviteter og i
rutinesituationer.  

5.3 Dagtilbuddets udviklingspunkter
På baggrund af tilsynets samlede datagrundlag anbefales det at Mejsebo arbejder med følgende udviklingspunkter
frem imod næste tilsyn:

• Fortsat arbejde med hvordan de kan inddrage børns perspektiver i tilrettelæggelse af det pædagogiske læringsmiljø
  på flere måder, særligt med fokus på at bruge børn som fortællere.
• At der arbejdes med "den gode overgang" fra leg/aktiviteter til frokost, så børnene også her oplever guidende,
  nærværende og tilgængeligt personale.
• At der særligt i vuggestuen, reflekteres over hvordan de fysiske rammer kan understøtte fordybelse og nærvær
  omkring børn og voksnes samspil. Hertil en særlig opmærksomhed på hvordan de tilgængelige rum kan udnyttes
  bedst, og hvordan de voksne fordeler sig i dem.
• At der i personalegruppen skabes bevidsthed omkring hvordan de arbejder og kan arbejde med læreplanstemaet
  "natur, udeliv og science" - herunder et særligt fokus på science, med det udgangspunkt i at gribe børnenes
  nysgerrigheder når de opstår.
• At der i Mejsebo fortsat arbejder med deres refleksionskultur, herunder med særligt fokus på kollegial vejledning,
  observationer og feedback i en faciliteret ramme.

Du kan læse hele tilsynsrapporten her:

Mejsebo - Anmeldt tilsyn 2025

Sammenfatning 

Det uanmeldte pædagogiske tilsyn i Mejsebo viser overordnet en institution med høj 
pædagogisk faglighed og en tydelig faglig ledelse. På observationsbesøget ses en 
personalemæssig organisering, der i høj grad understøtter børnenes leg. De voksne skaber 
rammer, der giver børnene reel medindflydelse på valg af lege og aktiviteter. Der udvises 
fleksibilitet i forhold til, hvad børnene er optaget af, hvilket kommer til udtryk ved, at personalet 
løbende justerer praksis og bevæger sig med børnenes initiativer.  

Der kommunikeres tydeligt om nødvendige justeringer, og der observeres en kultur, hvor det er 
legitimt og forventeligt at bede om hjælp, når et metodisk råderum er udfordret, eller når 
børnenes behov kalder på en anden pædagogisk tilgang.

Der er et vedvarende opmærksomhedspunkt på børn i udsatte positioner, og personalet 
arbejder generelt med et tydeligt børneperspektiv i både leg og konflikthåndtering. Der 
observeres dog enkelte situationer, hvor børn kortvarigt befinder sig i en udsat position, uden at 
personalets organisering tilstrækkeligt understøtter muligheden for at få øje på disse børn. På 
dialogmødet drøftes mulige tiltag til at styrke indsatsen her, blandt andet i en faglig dialog om 
etablering af en flyver-/omsorgsrolle med særligt ansvar for at opsamle de børn, der har behov 
for voksenstøtte i perioder, hvor børnenes egen leg sætter rammen for dagen, samt i 
overgangene. Leder og koordinerende pædagoger redegør samtidig for en allerede eksisterende 
aftale, hvor en pædagog har et særligt ansvar og blik for de yngste børn i børnehaven på 
legepladsen. Formålet er at sikre, at disse børn oplever sig som en del af legefællesskaberne og 
får støtte til at overskue legens og aktiviteterne muligheder.  

Institutionen har en etableret evalueringspraksis i personalegruppen og et udviklingsorienteret 
blik på, hvordan denne kan styrkes yderligere gennem øget inddragelse af børneperspektivet. 
Måltidet anvendes som en pædagogisk situation med fokus på selvhjulpenhed og 
medbestemmelse, men der ses potentiale for øget ensartethed og fælles pædagogisk intention 
på tværs af børnegrupper.

Samlet vurderes det, at institutionen arbejder målrettet og kvalificeret med pædagogisk 
kvalitet, understøttet af en faglig ledelse, der aktivt anvender refleksion og dialog som 
redskaber til fortsat udvikling.

Mejsebo vurderes til at ligge i kategorien acceptabel kvalitet.  

Udviklingspunkter

På baggrund af tilsynets observationer og dialog foreslås følgende udviklingspunkter: 

• Styrkelse af organisatoriske greb omkring børn i udsatte positioner, særligt i 
  perioder med børnenes egen leg, f.eks. gennem en tydeligere funktion eller rolle med 
  ansvar for at opsamle børn med behov for voksenstøtte. Her kan der med fordel også 
  arbejdes videre med dagsplanen (piktogrammer) og sikres et tydeligt, fælles formål for 
  dagsplanen.
• Videreudvikling af evalueringskulturen, hvor børnene i endnu højere grad inddrages 
  som aktive medskabere i både planlægning og evaluering af ture og aktiviteter, herunder 
  systematiske børnesamtaler om meningsfuldhed og forbedringsmuligheder.
• Skærpet fælles pædagogisk fokus på måltidet som en udviklende pædagogisk 
  situation, hvor børnenes initiativ og samspil aktivt understøttes, og hvor fælles retning 
  for praksis omkring selvhjulpenhed, borddækning og struktur bl.a. medvirker til at 
  reducere uhensigtsmæssig ventetid. Der fastholdes samtidig et pædagogisk fokus på at 
  trække tempoet ud af rutiner og overgange omkring måltidet, så der skabes ro, nærvær 
  og sammenhæng, og måltidet får en tydelig pædagogisk intention på tværs af alle 
  børnegrupper.
• Fortsat ledelsesmæssigt fokus på fælles refleksion og justering af praksis, så gode 
  eksisterende tiltag fortsat forankres og videreudvikles på tværs af stuer og 
  personalegrupper.

Du kan læse hele tilsynsrapporten her: 

Mejsebo - Uanmeldt tilsyn 2026