Til studerende
Velkommen, som studerende, i Løkkebo
Vi glæder os til det fremtidige samarbejde. Herunder kan du finde vej til praktikbeskrivelse og uddannelsesvejledning.
På fagligt gensyn
Alle os i Løkkebo
Praktikstedsbeskrivelse
Daginstitutionen Løkkebo som praktiksted
Det bedste ved Løkkebo er vores arbejdskultur, hvor man møder en fagligt stærk arbejdsplads med en positiv kultur, hvor vi ser og hører hinanden, sparrer og guider hinanden i hverdagen. Der er plads til både faglige spørgsmål og udvikling, og man bliver mødt med åbenhed, smil og faglig støtte.
Du møder ind til en arbejdsplads præget af fællesskab og en positiv stemning, hvor der er gode muligheder for læring og udvikling – og det giver et trygt udgangspunkt for læring i praktikken.
Som studerende i Løkkebo har man særligt fokus på relations arbejde med udgangspunkt i ICDP samt sprogstimulering gennem Sprogklar.
Du deltager aktivt i hverdagsrutiner, planlægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter og arbejder med observation og refleksion. Du indgår i et tæt kollegialt samarbejde, hvor sparring og vejledende støtte er en naturlig del af arbejdsdagen, samt 1-1 vejledning en gang ugentligt af en times varighed, i videst muligt omfang.
Den integrerede struktur giver erfaring med både vuggestue- og børnehavepædagogik, overgange og aldersdifferentierede læringsmiljøer.
I Løkkebo ser vi den studerende som en kommende kollega. Det betyder, at vi møder dig med tillid, nærvær og dialog, hvor du gradvist bliver en aktiv del af fællesskabet og den pædagogiske praksis. Som en del af Vallensbæk Kommune arbejder vi med afsæt i kommunens værdier og den organisatoriske ramme, hvilket medvirker til en fælles retning, faglighed og kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Vi vægter engagement, nysgerrighed og vilje til refleksion højt og understøtter den studerendes faglige og personlige udvikling. I samspillet mellem teori og praksis arbejdes der målrettet med udviklingen af den studerendes professionsidentitet med henblik på at blive en kompetent, ansvarlig og reflekteret pædagog.
Samtidig er det vigtigt, at du som studerende er forberedt på en hverdag, hvor vi er ude i al slags vejr. Derfor forventes det, at du møder i praktisk og funktionel påklædning, der passer til både inde og udeliv – herunder overtøj, fodtøj og skiftetøj, der gør det muligt at deltage aktivt i alle dagens aktiviteter sammen med børnene.
Uddannelsesplan 1. praktik (7 uger) Dagtilbudspædagogik
|
B. UDDANNELSESPLAN |
||
|
Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis |
||
|
Grundfagligheden giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. |
||
|
Kompetenceområde: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. |
||
|
Vidensmål |
Færdighedsmål Den studerende kan |
Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? |
|
Praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver |
Anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde |
Løkkebo er en 0-6års institution, som arbejder ud fra Dagtilbudsloven og Den styrkede Læreplan.
I Løkkebo har vi et særligt fokus på relationsarbejdet, som grundstenen for børnenes trivsel.
Ud over dagtilbudsloven arbejdes der ud fra Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi for børn og unge i Vallensbæk Kommune.
Den studerende forventes at indgå aktivt i institutionens daglige arbejde, at sætte sig ind i rammer og krav, samt have en reflekterende tilgang til det det pædagogiske arbejde ud fra de mål, som er beskrevet i loven. Derudover forventes det at den studerende sætter sig ind i Vallensbæk Kommunes retningslinjer, for børne- og ungeområdet.
Praktikstedet informerer og involverer den studerende i arbejdet med de styrkede læreplaner, samt indgyder til faglig sparring om den pædagogiske hverdagspraksis.
Vi har en forventning om, at den studerende møder til tiden, med et positivt og imødekommende mindset i mødet med børn, forældre og kollegaer.
Vi arbejder med leg, som det bærende element i børnenes hverdag og med med-legende voksne, som tager aktivt del børnenes lege. Den studerende forventes at være aktivt deltagende. |
|
Målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter |
Målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder |
Løkkebo arbejder henimod ICDP-certificering. ICDP er en metode til kvalificering af relationskompetence. Personalet bliver løbende uddannet og skal løbende iværksætte og evaluere aktiviteter, som involverer denne metode. Den studerende forventes at sætte sig ind hovedpunkterne for denne metode, samt deltage i den pædagogiske udvikling, gennem ICDP.
Praktikvejleder vil løbende informere og involvere den studerende i brugen af ICDP i praksis. De kan sammen reflektere og evaluerer over brugen af denne metode i forbindelse med den pædagogiske hverdag.
Løkkebo arbejder med fokus på rutinesituationer, derfor vil der primært bliver taget udgangspunkt i hverdagspædagogikken og hvordan vi kan implementere legen, som det bærende punkt i børnenes hverdag.
Vi arbejder med SMTTE-modeller for planlægning og handler ud fra, hvordan kan det give mening for børnene.
Den studerende forventes at være observerende og reflekterende i forhold til børn og voksne, inde som ude.
Den studerende forventes at være imødekommende og tilgængelig for børnene og, med afsæt i relationsdannelse (ICDP), at reflektere over og korrigere for egen fremtræden og hvilken plads man kan udfylde, set fra børnehøjde. F.eks. at tage initiativ til lege, med den studerende som deltager, igangsætteren og/eller videreudvikleren, som folder legene ud til nye højder.
|
|
Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer |
Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser |
Løkkebo arbejder med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer. I ICDP arbejdes der med videooptagelser af samspillet barn-voksen imellem, derudover, indeholder ICDP nogle konkrete evalueringsformer, med henblik på den voksnes rolle i samspillet, som det forventes, at den studerende sætter sig ind i og afprøver. I forbindelse med evaluering og dokumentation i forhold til de styrkede læreplaner, arbejder Løkkebo ud fra brugen af EVA’s evalueringsmodeller. Den studerende vil blive præsenteret for disse af Praktikvejlederen. Det forventes, at den studerende orienterer sig i disse redskaber. |
|
Såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima |
Anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde |
Løkkebo arbejder ud fra Vallensbæk Kommunes hygiejneregler for dagtilbud. Den studerende vil blive introduceret til disse af Praktikvejlederen.
Tilgangen til måltidet i Løkkebo er inspireret af tankerne fra Sprogklar, som grundlæggende handler om at benytte nærværet i måltidet til samtaler, for udvikling af ordforråd, sprogforståelse og samtaleteknik. Desuden arbejder vi med madmodighed gennem sensitiv nudging og sanseudvikling (dufte, konsistens, lyd, syn og smage).
Det forventes at den studerende deltager aktivt i den pædagogiske praksis og stiller reflekterende og undrende spørgsmål. |
|
Anbefalet litteratur i 1. praktik |
||
|
Børne og Socialministeriet, 2018; ’Den styrkede pædagogiske læreplan- rammer og indhold’ Børne og Socialministeriet og EVA, 2018; ’Evaluerende pædagogisk praksis’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018; ’Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018;’Redskab til forankringsproces’.
Linder, Anne. 2018; ’Professionel relationskompetence’.
Vallenbæk Kommune; Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige
Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi, 2018’ Det hele menneske i fremtidens boligby’.
|
||
|
Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? |
||
|
Praktikvejledningen er skemalagt til en time pr. uge, samt løbende vejledning, sparring og refleksion i hverdagen. Den studerende har ansvaret for at lave dagsorden til vejledningen. |
||
|
Hvordan inddrages den studerendes portfolio? |
||
|
Den studerende forventes at bruge portfolien til de daglige refleksioner over egen praksis. Den studerende indsamler selv relevant dokumentation til sin Portfolio. Løkkebo stiller sig til rådighed i forhold til at fremskaffe eller indhente relevant data. Den studerende og praktikvejlederen inddrager optegnelserne i portfolien til deres vejledninger.
|
||
Uddannelsesplan 2. praktik (6 mdr.)
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse
Rev. 01.04.26
|
Praktiksted |
Studerende |
|||
|
Praktikvejleder |
Praktikansvarlig underviser |
|||
|
2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik |
||||
|
Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–6-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. |
||||
|
Kompetenceområde: Relation og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-6-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. |
||||
|
Vidensmål |
Færdighedsmål Den studerende kan |
Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) |
Konkretiseringer i relation til den enkelte studerende (Udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen og drøftes med praktikansvarlig underviser ved 2/3 mødet)
|
|
|
Det 0-6 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov |
Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation |
Ved praktikperiodens start vil du blive introduceret til institutionens værdigrundlag, struktur og daglige arbejdsorganisering. Du vil desuden få en kort introduktion til børnegruppen.
Vi forventer, at du som studerende aktivt arbejder med at opnå kendskab til det enkelte barn gennem observation og deltagelse i hverdagen. Dette vil danne udgangspunkt for den første vejledning, hvor dine iagttagelser og refleksioner bringes i spil.
Du vil få mulighed for både at observere og deltage aktivt i det pædagogiske arbejde med børn i alderen 0–6 år. Du tilknyttes en stue i enten vuggestue- eller børnehaveafsnittet, hvor du gradvist vil få ansvar i forhold til planlægning, gennemførelse, evaluering og dokumentation af pædagogiske aktiviteter og forløb.
Der lægges vægt på, at du udvikler dine kompetencer gennem aktiv deltagelse, refleksion og kobling mellem teori og praksis |
|
|
|
Samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-6 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling |
Skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet |
I Løkkebo arbejder vi med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan, hvor der er fokus på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem hele dagen. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i et helhedssyn på barnet og understøtter børns deltagelsesmuligheder i inkluderende fællesskaber.
Vores pædagogiske grundlag er inspireret af Anne Linders tilgang til professionel relationskompetence, og størstedelen af personalet er ICDP-uddannet. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende relationer mellem barn/barn og barn/voksen, hvor børnene oplever at blive set, hørt, anerkendt og forstået. Dette er i tråd med læreplanens fokus på betydningen af relationer, børnefællesskaber og et trygt læringsmiljø.
I hverdagen arbejder vi blandt andet med samlinger og strukturerede aktiviteter, hvor børnene støttes i at udvikle sociale kompetencer som at lytte til hinanden, vente på tur, vise hensyn og indgå i fællesskaber. Disse aktiviteter relaterer sig særligt til læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling og social udvikling, men også til kommunikation og sprog gennem dialog og fælles deltagelse.
Som studerende forventes du at deltage aktivt i den pædagogiske praksis og arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter. Du skal kunne begrunde dine handlinger med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan, praktikmålene samt relevant teori, og indgå i refleksion over egen og fælles praksis. |
|
|
|
Dialog og professionel kommunikation |
Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger |
I Løkkebo lægger vi vægt på en åben, anerkendende og professionel kommunikation i samarbejdet med børn, familier og kolleger. Vi arbejder målrettet med at kommunikere tydeligt, nuanceret og respektfuldt, så alle parter oplever sig set, hørt og forstået.
Kommunikationen tager afsæt i et relations orienteret perspektiv og understøtter børns trivsel, deltagelse og udvikling i fællesskaber. Dette kommer blandt andet til udtryk i den daglige dialog med børnene, i forældresamarbejdet samt i det kollegiale samarbejde.
I vejledning, stue- og personalemøder forventes det, at kommunikationen er fagligt begrundet, reflekteret og professionel. Der arbejdes med anvendelse af relevante pædagogiske begreber og med fokus på at kunne begrunde egen praksis. Samtidig prioriterer vi en positiv og tillidsfuld samarbejdskultur, hvor der er plads til humor og tryg stemning. Den daglige uformelle kommunikation vægtes højt som en central del af relations arbejdet. Vi har fokus på at møde børn, forældre og kolleger med nærvær og respekt – f.eks. gennem tydelig kontakt, hilsener og dialog i hverdagen, som bidrager til, at alle føler sig velkomne og inkluderede.
Som studerende forventes du at udvikle dine kommunikative kompetencer ved aktivt at deltage i både formelle og uformelle samtaler. Du skal arbejde med at tilpasse din kommunikation til målgruppen samt kunne reflektere over og begrunde din egen kommunikation i praksis |
|
|
|
Leg, legeteori og legekulturer |
Rammesætte børns leg |
I Løkkebo betragter vi leg som en central del af børns trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder bevidst med at rammesætte børns leg gennem både planlagte aktiviteter og ved at understøtte børnenes egne initiativer og legefællesskaber.
Som studerende forventes du at tage aktiv del i det pædagogiske arbejde ved at igangsætte lege og aktiviteter samt støtte, guide og deltage i børnenes leg. Du skal have fokus på at skabe inkluderende legefællesskaber, hvor alle børn får mulighed for deltagelse.
Gennem arbejdet med leg skal du bidrage til at understøtte børnenes sociale relationer, udvikling og kompetencer. Det indebærer også, at du reflekterer over din egen rolle i legen – herunder hvornår du går foran, ved siden af eller bagved børnene.
Det forventes, at du kan planlægge, gennemføre og evaluere lege og aktiviteter med afsæt i praktikmålene, Den styrkede pædagogiske læreplan samt relevant pædagogisk teori. |
|
|
|
Kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis |
Målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse |
I Løkkebo arbejder vi med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan, hvor kropslige, kreative, musiske og æstetiske læreprocesser indgår som en central del af børns trivsel, læring og udvikling. Vores pædagogiske praksis tilrettelægges med fokus på at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns nysgerrighed, fantasi og aktive deltagelse.
Hverdagen struktureres gennem planlagte aktiviteter, som tager afsæt i læreplanens temaer, herunder særligt krop, sanser og bevægelse, kultur, æstetik og fællesskab samt kommunikation og sprog. Samtidig arbejdes der med at styrke børns sociale kompetencer og relationer i fællesskaber.
Vi arbejder med aktiviteter som sang, musik, bevægelse og kreative processer, hvor børnene får mulighed for at udtrykke sig kropsligt og æstetisk samt fordybe sig i forskellige udtryksformer.
Naturen og legepladsen inddrages som en del af børnenes hverdag og bidrager til deres kropslige udvikling, sanseoplevelser og forståelse for omverdenen.
Som studerende forventes du at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter med fokus på børns kropslige, kreative og æstetiske læreprocesser. Du skal kunne begrunde dine pædagogiske valg med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan, praktikmålene samt relevant teori og reflektere over egen praksis. |
|
|
|
Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde |
Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse |
I Løkkebo arbejder vi med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan, hvor omsorg, sundhed og trivsel udgør en central del af børns udvikling og læring. Vi har fokus på at skabe trygge rammer, der understøtter børns fysiske, psykiske og sociale trivsel.
I den pædagogiske praksis arbejder vi med at fremme sunde vaner og forebyggende indsatser gennem hverdagsrutiner. Dette indebærer blandt andet fokus på hygiejne, måltidskultur og bevægelse, hvor den studerende introduceres til institutionens retningslinjer og deres betydning i praksis.
Det pædagogiske måltid indgår som en vigtig del af arbejdet, hvor der skabes rum for dialog, fællesskab og udvikling af sunde madvaner. Her støttes børnene i at være nysgerrige på mad og deltage aktivt i måltidssituationen.
Bevægelse og fysisk aktivitet er en integreret del af hverdagen, og vi arbejder målrettet med at skabe varierede bevægelsesaktiviteter, der styrker børnenes motoriske udvikling og trivsel. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem aktiviteter som idrætsdag, motionsløb, cykelløb og deltagelse i fodboldturneringer, hvor børnene får mulighed for at udfordre sig selv, opleve fællesskab og udvikle sociale kompetencer.
Indholdet og tilrettelæggelsen af aktiviteterne tilpasses børnegruppen og afhænger af, om den studerende er tilknyttet vuggestue- eller børnehaveafsnittet. Der tages højde for børnenes alder, udviklingsniveau og deltagelsesmuligheder, så aktiviteterne understøtter alle børns trivsel og læring.
Som studerende forventes du at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske indsatser med fokus på omsorg, sundhed og forebyggelse. Du skal kunne reflektere over og begrunde dine handlinger med afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan, praktikmålene samt relevant teori |
|
|
|
Førstehjælp (Undervisning varetages af KP) |
Udføre grundlæggende førstehjælp |
|
|
|
|
Anbefalet litteratur i 2. praktik |
||||
|
Børne og Socialministeriet, 2018; ’Den styrkede pædagogiske læreplan- rammer og indhold’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018; ’Evaluerende pædagogisk praksis’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018; ’Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018;’Redskab til forankringsproces’. Anne Linder: ”Professionel relationskompetence”, 2018
Løkkebos pædagogiske læreplan: Pædagogisk læreplan | Dagtilbud Vallensbæk
Vallensbæks kommunes udviklingsstrategi, 2022-2025’ Det hele menneske i fremtidens boligby’: https://vallensbaek.dk/politik/planer-politikker-og-visioner/udviklingsstrategi-2022-2025
|
||||
|
Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? |
||||
|
Løkkebo vælger en vejleder fra den stue, hvis muligt, som den studerende tilknyttes. Vejledningen finder sted, i videst muligt omfang, én gang ugentligt af en times varighed. Den studerende er mødestyrer og sætter dagsorden for hvert enkelt møde. Den studerende forventes at forholde sig nysgerrigt til den eksisterende praksis i institutionen, samt at søge konsultation med vejleder og andre pædagoger for at fremme kvaliteten i egen læreproces.
|
||||
|
Hvordan inddrages den studerendes portfolio? |
||||
|
Den studerende forventes at forholde sig nysgerrigt til den eksisterende praksis i institutionen, samt at søge konsultation med vejleder og andre pædagoger for at fremme kvaliteten i egen læreproces. Løkkebo anbefaler, at den studerende uploader noter, observationer, iagttagelser m.v. i Portfolio, da disse kan få relevans senere i uddannelsesforløbet, ligesom disse uploades, kan dokumentere den studerendes læringsproces i praktikken. Uploades kan også bruges, som udgangspunkt for at udforme dagsorden til vejledningsmøder.
|
||||
|
Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget for prøven i 2. praktik |
||||
|
Dato og praktikvejleders navn: |
||||
|
Den studerendes plan for arbejdet med 2. praktiks kompetencemål, videns- og færdighedsmål inkl. praktikvejleders udtalelse uploades i den studerendes portfolio og mailes til praktikansvarlig underviser senest en uge efter afholdt møde. |
||||
Uddannelsesplan 3. praktik (6 mdr.)
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse
Rev. 29/12 2025
|
Praktiksted Løkkebo integrerede institution |
Studerende
|
|||
|
Praktikvejleder
|
Praktikansvarlig underviser
|
|||
|
3. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik |
||||
|
Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. |
||||
|
Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling Området retter sig mod systematisk og viden baseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. |
||||
|
Vidensmål |
Færdighedsmål Den studerende kan |
Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) |
Konkretiseringer i relation til den enkelte studerende (Udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen og drøftes med praktikansvarlig underviser ved 2/3 mødet)
|
|
|
Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud |
Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet |
Løkkebo er en 0-6 års institution i Vallensbæk nord. Vi gør os dagligt umage med at implementere vores styrkede pædagogiske læreplan som er udarbejdet i efteråret 2020, og revideres løbende. Det er vigtigt for os at sikre at den pædagogiske tilgang og vores faglige intentioner, i arbejdet med børnene, er af høj kvalitet. Ud over dagtilbudsloven arbejder vi også ud fra Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi for børn og unge i Vallensbæk Kommune. Den studerende forventes at indgå i institutionens arbejde med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan, ved at sætte sig ind i rammer og krav, samt have en reflekterende tilgang til det pædagogiske arbejde ud fra de mål som er beskrevet i loven. Derudover forventes det, at den studerende sætter sig ind i Vallensbæk Kommunes retningslinjer, for børne og ungeområdet. Praktikstedet informerer og involverer den studerende i arbejdet med de styrkede pædagogiske læreplaner og, samt indbyder til faglig sparring om den pædagogiske hverdagspraksis, med udgangspunkt i Løkkebos skriftlige pædagogiske læreplan. |
|
|
|
Leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5-åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling |
Udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø |
I Løkkebo arbejder vi med at skabe et læringsmiljø, med et anerkendende børnesyn, ud fra et fokus på relations dannelse og kompetenceudvikling, samt almen social dannelse. Den studerende forventes at deltage aktivt i institutionens pædagogiske hverdag, i hvilken den spontane aktivitet, den vokseninitierede og den børneinitierede aktivitet, vægter højt. Det forventes at den studerende kan tilpasse en planlagt aktivitet i forhold den aktuelle situation og børnegruppe. Vi arbejder med inkluderende børnemiljøer, som tager afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, med fokus på det, som det enkelte barn bidrager til fællesskabet med. Den studerende skal indgå, samt forholde sig reflekterende til egen samt andres praksis i forhold til det pædagogiske læringsmiljø. |
|
|
|
Forandringsprocesser og innovation |
Bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag |
Det forventes at den studerende deltager aktivt i den pædagogiske innovative og eksperimenterende tiltag praksis og stiller reflekterende og undrende spørgsmål. Den studerende skal ligeledes kunne deltage aktivt med egne observationer til møder, eller i refleksions situationer. Den studerende skal kunne planlægge og udføre en aktivitet. Dette er begrundet ud fra anvendelsen af SMTTE- modellen. I forbindelse med innovations- og forandringsprocesser ønsker vi i Løkkebo at ideer bliver omsat til samskabende processer med kollegaer og ledelse evt. gennem prøvehandlinger. Her forventes det at den studerende indgår på lige fod med det faste personale, ved at bruge video mm som evalueringsredskab. |
|
|
|
Inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser |
Inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser |
Vi bestræber os dagligt på udviklende og anerkendende dialog med børnene og deres forældre ved at rådgive/vejledef. Det forventes at den studerende har en anerkendende kommunikation til børn, forældre og kolleger. Den studerende får mulighed for at have forældrekontakt i det daglige, Ved planlagte forældresamtaler og aktiviteter fx sommerfest har den studerende mulighed for at deltage. Vi forventer at den studerende deltager aktivt i personalemøder og team/stuemøder.
|
|
|
|
Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering |
Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis |
Løkkebo arbejder henimod ICDP-certificering. ICDP er en metode til kvalificering af relationskompetence. Personalet bliver løbende uddannet og skal løbende iværksætte og evaluere aktiviteter, som involverer denne metode. Den studerende forventes at sætte sig ind hovedpunkterne for denne metode, samt deltage i den pædagogiske udvikling, gennem ICDP. Løkkebo anvender SMTTE modellen, i arbejdet med udvikling af de pædagogiske aktiviteter for at opnå yderligere kompetencer inden for målsætning og evaluering. Vi har en forventning om, at den studerende arbejder med SMTTE modellen, samt kan igangsætte en aktivitet og motivere børnene til aktiv deltagelse. Løkkebo arbejder med SMTTE modellen, i forhold til implementering af styrkede pædagogiske læreplan, samt Løkkebo pædagogiske læreplan. |
|
|
|
Anbefalet litteratur i 3. praktik |
||||
|
Børne og Socialministeriet, 2018; ’Den styrkede pædagogiske læreplan- rammer og indhold’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018; ’Evaluerende pædagogisk praksis’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018; ’Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø’. Børne og Socialministeriet og EVA, 2018;’Redskab til forankringsproces’.
Vallensbæks kommunes udviklingsstrategi, 2022-2025’ Det hele menneske i fremtidens boligby’: https://vallensbaek.dk/politik/planer-politikker-og-visioner/udviklingsstrategi-2022-2025
Anne Linder: ”Professionel relationskompetence”, 2018
Prehn Anette: ”Hjernesmart Pædagogik”, 2013 |
||||
|
Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? |
||||
|
Løkkebo vælger en vejleder fra den stue, hvis muligt, som den studerende tilknyttes. Vejledningen finder sted, i videst muligt omfang, én gang ugentligt af en times varighed. Den studerende er mødestyrer og sætter dagsorden for hvert enkelt møde. Den studerende forventes at forholde sig nysgerrigt til den eksisterende praksis i institutionen, samt at søge konsultation med vejleder og andre pædagoger for at fremme kvaliteten i egen læreproces.
|
||||
|
Hvordan inddrages den studerendes portfolio? |
||||
|
Den studerende forventes at forholde sig nysgerrigt til den eksisterende praksis i institutionen, samt at søge konsultation med vejleder og andre pædagoger for at fremme kvaliteten i egen læreproces. Løkkebo anbefaler, at den studerende uploader noter, observationer, iagttagelser m.v. i Portfolio, da disse kan få relevans senere i uddannelsesforløbet, ligesom disse uploads kan dokumentere den studerendes læringsproces i praktikken. Uploads kan også bruges, som udgangspunkt for at udforme dagsorden til vejledningsmøder.
|
||||
|
Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget for prøven i 3. praktik |
||||
|
|
||||
|
Den studerendes plan for arbejdet med 3. praktiks kompetencemål, videns- og færdighedsmål inkl. praktikvejleders udtalelse uploades i den studerendes portfolio og mailes til praktikansvarlig underviser senest en uge efter afholdt møde. |
||||
