SAMMENFATNING
5.1 Vurdering af kvalitet i dagtilbuddet
Acceptabel kvalitet - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at det pædagogiske arbejde udføres på
en måde som i acceptabel grad understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Denne vurdering kan
enten betyde at dagtilbuddet skal vedligeholde udviklingen af den pædagogiske praksis, eller det kan betyde at
dagtilbuddet skal foretage justeringer for at sikre en højere kvalitet. Hvis der er behov for justeringer, vil dette være
beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter.
Kvaliteten kalder på handling - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at der skal ske ændringer af
kvaliteten i det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Tilsynet vil
samtidig anbefale at dagtilbuddet udarbejder en intern udviklingsplan der lægges i Hjernen&Hjertet. De
udviklingspunkter dagtilbuddet skal arbejde med for at øge kvaliteten er beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets
udviklingspunkter. Der vil ske opfølgende uanmeldt tilsyn indenfor ca. 3-4 mdr.
Alvorlig bekymring - Denne vurdering anvendes når observationer mm. giver anledning til alvorlig bekymring for
kvaliteten i det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dagtilbuddet
skal udarbejde en udviklingsplan inden for 14 dage efter modtagelse af rapport. Dagtilbuddet vil få tilknyttet
praksisvejleder til understøttelse af udviklingsprocessen med at højne kvaliteten. De udviklingspunkter dagtilbuddet
skal arbejde med for at øge kvaliteten er beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter. Der vil ske opfølgende
uanmeldt tilsyn indenfor ca. 3 mdr. efter deadline for udviklingsplanen.
Daginstitutionen Amalieparken vurderes til at ligge i kategorien Kvaliteten kalder på
handling, hvilket betyder, at der vil ske opfølgende tilsyn indenfor tre-fire måneder hvor
fokus vil være på hvordan der er arbejdet med nedenstående udviklingspunkter.
5.2 Anerkendelser
I Amalieparken mødes børnene flere steder af legeparate og omsorgsfulde voksne, der formår at justere sig i forhold til
det børnene siger, viser og på anden vis giver udtryk for. Der er meget fine eksempler på personale der formår, med
meget tydelig intentionalitet, at skabe tid, rum og plads til børnenes leg og hvor de voksne tager aktiv del i legen,
forholder sig nysgerrigt undrende til legen, samtidig med at de har overblik over resten af gruppen og stuen.
I Amalieparken er der en tydelig intentionel opdeling af børn, i løbet af formiddagen, således at børnene er delt i mindre
grupper og hvor de voksne tydeligt ved hvor de skal være, med den gruppe børn de skal være sammen med. Dette giver
mulighed for, at skabe opmærksomhed hos børnene, på de andre børns ressourcer og (lege-)kompetencer og dermed
styrke de små fællesskaber her.
Der er en høj grad af systematik hos ledelsen ift. at sikre sprogvurderinger, forældresamtaler, dialogprofiler mm.
5.3 Dagtilbuddets udviklingspunkter
På baggrund af tilsynets samlede datagrundlag anbefales det at Amalieparken arbejder med følgende
udviklingspunkter frem imod næste tilsyn.
1. Der skal arbejdes med at skabe en fælles rød tråd i hele Amalieparken.
- Dette skal bl.a. ske gennem arbejdet med et fælles udlevet børnesyn i hele huset, således at alle børn møder den
samme omsorgsfulde, nærværende og legende tilgang fra alle medarbejdere, på alle stuer og i alle afdelinger.
- Dette kan bl.a. gøres gennem fælles faglige drøftelser på personalemøder, hvor temaerne fra det fælles
pædagogiske grundlag gennemgås - hvordan ser det ud i en udlevet pædagogisk praksis, gennem hele dagen? Der
skal her være et særligt fokus på guidning og vejledning af nye medarbejdere.
- Det skal ske gennem en tydelig organisering af det pædagogiske personale, i hele huset, med særlig
opmærksomhed på overgange og legeplads, for at sikre fælles ansvar for fordeling af ressourcer i hele huset. Alle
er ansvarlige for, at skabe de bedste betingelser for alle børn, ud fra den ramme der er sat.
Det skal ske gennem et øget fokus på det brede læringsbegreb, både med blik for læring i rutiner og overgange,
men også så der sker en bevægelse væk fra et "skolificeret" læringsbegreb, mod en kultur der fordrer nysgerrighed
og undren, samt modet til at fejle, hos både børn og voksne.
2. Der skal arbejdes med en øget inddragelse af børneperspektiver i hverdagen, således at den aktuelle børnegruppe er
retningsgivende for indholdet i hverdagen og det pædagogiske personale bliver endnu mere sensitive overfor
børnenes udspil og justerer sig aktivt i forhold til disse.
3. At der fortsat arbejdes målrettet med at skabe en stærk evaluerende pædagogisk praksis, hvor der især lægges vægt
på at turde være fejlmodig og bede om hjælp. Dette kan bl.a. understøttes gennem kollegial sparring og fælles faglig
refleksion, ved faste møder med fast dagsorden, så der sikres en systematisk tilgang. Her anbefales det at der er en
særlig opmærksomhed på onboarding af nye medarbejdere, så de bliver bekendte med den pædagogiske tilgang i
Amalieparken og introduceres for bl.a. ICDP. Dette kan bl.a. ske gennem ICDP-vejledning.
4. Fortsat at arbejde med at sikre et legefokuseret læringsmiljø i Amalieparken, hvor børns selvorganiserede leg
prioriteres, voksne er deltagende i børnenes leg og hvor en tydelig rollefordeling er med til, at værne om voksnes
mulighed for at være tæt på og deltage i børns leg.
Tilsynet er udført af praksisvejleder Louise Azoulay.
Læs Amalieparkens fulde rapport her.