Syvhøjvænge
Syvhøjvænge er en integreret daginstitution i Vallensbæk Nord med mere end 40 års erfaring. Her møder børnene engagerede og nærværende voksne, som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, udvikling og trivsel og som skaber trygge rammer for leg, læring og fællesskab, hvor alle børn oplever at høre til og have værdi.
Vores børnegruppe afspejler lokalområdets mangfoldighed, og vi ser forskellighed som en styrke. De fleste af vores børn fortsætter senere på Pilehaveskolen, og vi arbejder derfor med at skabe en god og tryg overgang til skolelivet.
Sammen med forældrene skaber vi de bedste betingelser for børnenes udvikling, nysgerrighed og livsglæde.


