Principper for Mejsebo

Forældrebestyrelsen er involveret i vigtige beslutninger på centrale områder, der har betydning for kvaliteten af Mejsebo. Herunder kan du læse mere om, hvad forældrebestyrelsen har vedtaget.

Fødselsdage

Hvis barnet fejrer fødselsdag i Mejsebo, står køkkenet for at lave fødselsdages boller/muffins og børnene vælger selv glasuren samt et tilbehør i form af ostehaps, myslibar eller figenstang.  Det betyder, at man ikke skal medbringe noget som helst med til barnets fødselsdag. 

Hvis man gerne vil invitere hjem til fødselsdag på en hverdag, skal man aftale det med personalet fra barnets primærgruppe og gerne 14 dage før, så personalet har mulighed for, at lægge det ind i ugeplanen før. I den forbindelse er det vores politik at man enten inviterer alle pigerne/drengene fra ens primærgruppe, årgangen eller hvis man er majbarn er det hele gruppen, primær gul/lilla eller drengene/pigerne. 

Den 20.09.21 har bestyrelsen besluttet, at man ikke kan få madpakker med hjem til fødselsdage, så hvis man ønsker at invitere på frokost til fødselsdagen skal hjemmet stå for det. Når man aftaler fødselsdagen, så spørg evt. personalet om der er særlige hensyn i forhold til maden. Det er helt op til jer som forældre, hvad der bliver serveret til fødselsdagen derhjemme. Vi vil dog gerne frabede os at der bliver givet børnene en slikpose eller andet med tilbage til Mejsebo. 

Det er forældrenes ansvar, hvis barnet er iført smykker, da det kan føre til farlige situationer. Hvorfor vi ønsker at begrænse brugen af smykker (særlig halskæder).

Det handler om sikkerhed dvs. vi bekymrer os for børnenes sikkerhed når de leger – herunder de risici der kan være ift. at komme til skade når børnene bruger smykker.

Farlige situationer kan f.eks. være lege på legepladsen, hvor man kan hænge fast eller med andre børn, hvor der kan blive holdt fast og strammet til i halsen ( Far & mor & hund/kat - træer).

Kost og Måltidspolitik i Mejsebo 

I Mejsebo har vi madordning for alle indskrevne børn, dette betyder at alle børn i Mejsebo får serveret sund frokost og 2 mellemmåltider.  Derudover er der tilbud om morgenmad for de børn der ikke har spist hjemmefra. 

Madordningen har ud over at børnene skal have dækket de basale behov, også et pædagogiske formål, hvilket implicerer flere medspillere som har en vigtig rolle i madordningen så som: børnene, det pædagogiske personale, køkkenpersonale, og lederen. Vi kalder det "det pædagogiske måltid". 

Det pædagogiske måltid har til formål at udvikle børnenes "mad mod".

Der vil blive taget hensyn til, hvis barnet ikke spiser svinekød og der vil blive tilbudt et andet alternativ. Hvis der skal tages særlig kosthensyn vedr. allergier, skal der kunne fremvises lægeerklæring som I bedes indhente hos egen læge angiv blot Mejsebo´s ean.nr. 5798008984082.

Betydningen af de forskellige roller:

  • Køkkenpersonalets roller er at tilbyde varieret og indbydende anrettet måltider, hvor børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige smagsnuancer og konsistenser, hvilket har betydning for at børnene kan stimulere og udvikle deres smagssans, mundmotorik og lugtesans. 

Det er den kostfaglige assistent, der bestemmer menuen til madplanen, børn og personale må gerne komme med ønsker/forslag til madplanen. Den kostfaglige assistent skal, i det omfang det kan lade sig gøre, inddrage børnene i fx at få lov til bestemme menuen den dag de har fødselsdag, samt være med til fx at skrælle grøntsager til de forskellige måltider. Til fødselsdage er det også køkkenpersonalet, når det bliver holdt i Mejsebo, der sørger for at bage boller/kanelsnegl samt tilbehør. Børnene er selv med til at bestemme hvad de vil have serveret når der holdes fødselsdag.

Alle basisvarer skal så vidt muligt være økologiske og skal følge fødevarestyrelsens anbefalinger så som fx flere fuldkorns produkter og grove grøntsager. 

Den kostfaglige har ansvaret for at lægge madplanen ud på AULA til tiden, så det er synligt for forældrene hvad børnene får serveret i løbet af dagen/måneden. 

  • Køkkenmedhjælperens rolle er at gå til hånde og evt. forberede til måltider til dagen efter, lave eftermiddags måltidet samt lukke køkkenet, så det er i rydelig stand til dagen efter. 
  • Det pædagogiske personalets rolle er, at være rollemodeller for børnene ift. måltidet, hvilket betyder at personalet smager/spiser et pædagogisk portion af det mad som bliver serveret, samt opmuntrer børnene til at smage/spise maden. Personalet skal omtale maden positiv. 

Det er ikke acceptabelt, at omtale maden negativt eller lade sine egne private holdninger til maden komme til udtryk i børnenes påhør. Personalet må gerne give den kostfaglige tilbagemelding på maden, vær dog opmærksom på, at det kun er personalet fra kostrådet der  taler ed den kostfaglige. 

  • Lederens rolle, er at have det overordnede ansvar, fx det budget som den kostfaglige har til rådighed. 

Dagens gang med det pædagogiske måltid:

Morgenmad: 

Morgenmaden tilbydes fra 6.30 - 7.20 for de børn, der ikke har haft mulighed for at spise hjemmefra. Morgenmaden består af havrefras eller havregryn med mælk.

Formiddagssnack:

Serveres fra kl. 9 og består af hjemmebagt boller, franskbrød, knækbrød eller rugbrød med smøreost/smør samt vand at drikke. 

 Frokost:

Serveres kl. 11 og kan bestå af enten varm mad eller smør selv rugbrød.

Når der er smør selv rugbrød serveres der 2 - 3 slags pålæg og altid 1 - 2 slags grønt.

Ifølge fødevarestyrelsen anbefales det, at et vuggestuebar spiser ca. 6 kvarte (det svarer til 1,5 skive rugbrød) med varieret pålæg/grønt. ift. børnehavebørn anbefales det at man tilbyder det der svarer til 2 skiver rugbrød med varieret pålæg/grønt. 

Mængden af pålæg skal svare til, at det dækker rugbrødet fx 1 skive hamburgerryg eller 2 skiver mindre str. pålæg sådan så det dækker det ½ skive rugbrød. 

Når der serveres varm mad, kan den bestå af vegetar retter, supper, grød, kød og fiskeretter. Mængden af den serverede mad, skal svare til, at børnene kan få tilbudt 2 mindre portioner mad, hvis de har behov for det. 

Ifølge fødevarestyrelsen skal børn have 50 gram kød om dagen. 

Der serveres vand til frokost. 

Eftermiddagssnack: 

Serveres ca. kl. 14 og kan fx bestå af: brød, frugt og grønt. Der tilbydes mælk og vand. 

De dage hvor der serveres vegetar retter eller suppe skal er tilbydes brød med pålæg til eftermiddagssnacken. 

I Mejsebo har vi et kostudvalg der består af: ledelsen, køkkenet og en repræsentant fra hvert teams. der bliver afholdt møder med jævne mellemrum, hvor der drøftes forskellige emner som har relevans for det pædagogiske måltid. 

Ved fravær af den kostfaglige, dækker køkkenmedhjælperen arbejdsopgaverne. Der serveres kun rugbrød og pålæg med grønt til. 

Ved alle vores måltider samtaler vi med børnene om hvad vi får serveret og får øvet selvhjulpenhed ved at de selv får lov til at øse/tage fra fadene/skålene samt hælde op fra kander. 

(jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger ”hygiejne i daginstitutioner” 2009)

Ved håndhygiejne forstås i daginstitutioner håndvask med vand og sæbe, hvad angår børnene, og håndvask eller hånddesinfektion hvad angår de voksne.

Ved håndhygiejne i daginstitutioner lægges der vægt på følgende:

  • Det anbefales at personalet ikke bærer ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle ved bleskift, håndvask, hånddesinfektion etc.
  • Håndvask indledes med, at hænderne gøres våde i lunkent vand.
  • Derefter fordeles flydende sæbe, der tages fra en opsat dispenser, udover hænderne.
  • Hænderne vaskes i mindst 15 sekunder. Håndvask bliver først effektiv, hvis fingerspidser, fingrenes mellemrum, håndrygge, tommelfingrenes bagsider, håndfladernes furer og håndleddene også gøres rene.
  • Hænderne skylles omhyggeligt i rindende, lunkent vand for at fjerne alle sæberester.
  • Hænderne tørres omhyggeligt i et blødt materiale uden at gnide – gerne i et engangshåndklæde af papir eller bomuld, der bruges til at lukke vandhanen med, hvorefter det smides ud.
  •  Håndhygiejne skal også foretages hos voksne efter anvendelse af engangshandsker, fordi hænderne meget let forurenes igen, når handskerne tages af.

Vask altid hænder:

  • Ved ankomst og afhentning fra institutionen
  • Når hænderne har været i kontakt med blod, betændte sår, opkast, afføring, urin og snot – uanset brug af engangshandsker
  • Når børnene kommer ind udefra med jord på hænderne
  • Før madlavning
  • Før spisning
  • Efter toiletbesøg eller efter man har hjulpet børnene med toiletbesøg
  • Efter at børnene har fået skiftet ble (barnets hænder vaskes også)
  • Efter næsepudsning og efter nys i hånden
  • Efter håndtering af affald

Håndhygiejne i naturen

Er der ikke adgang til rindende vand og sæbe, kan hænderne rengøres således:

  • Børnenes hænder kan rengøres med våde, opvredne engangsvaskeklude, der medbringes i en plastpose, hvorefter de tørres med engangsservietter eller engangshåndklæder.
  • Personalet kan selv anvende hånddesinfektion, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder.

Pusleplads og bleskift

  • Puslemadrassen desinficeres rutinemæssigt efter hvert bleskift for at undgå smittespredning fra barn til barn.
  • Puslemadrassen og puslebordet bør desuden afvaskes mindst 2 gange dagligt med et universelt rengøringsmiddel – og efter behov ved synlig forurening.
  • Anvend engangshandsker, evt. engangsforklæder, engangsunderlag, engangsvaskeklude, engangshåndklæder samt engangsbleer ved bleskift.
  • Al bleskift foregår i skifterummet.
  • Tøj forurenet med afføring, urin, blod, snot, opkast, eller betændelse gives forældrene med hjem i en forsvarligt lukket plasticpose – Det skal ikke skylles op.

Ved måltider

  • Der vaskes hænder før spisning
  • Bordene afvaskes før maden serveres
  • Børnene bør spise deres mad direkte fra madkassen eller anrettet på en tallerken ved hovedmåltider, for at undgå at maden bliver lagt direkte på bordet
  • Bordene afvaskes efter måltiderne

Vær i øvrigt opmærksom på

  • Drikkevand skal som hovedregel hentes i køkkenet – og ikke ved håndvasken på toilettet.
  • Krus og kopper som børnene drikker af, må ikke forefindes på toiletterne.
  • Der bør ved alle puslepladser være en pedalbetjent affaldsspand til brugte bleer.
  • Der skal anvendes engangsservietter, når personalet tørrer børnenes næser. Næsepudsning skal altid efterfølges af håndhygiejne.

I Mejsebo går vi op i at fejre traditioner:

  • Til fastelavn slår vi katten af tønden, får fastelavnsboller, laver pynt osv.
  • Til påske laver vi påsketing og holder påskefrokost. 
  • Vi holder en dag for bedsteforældre i juni. Her får bedsteforældrene et indblik i deres børnebørns hverdag, får serveret formiddagsmad og frokost samt planter en medbragt plante som de planter sammen med deres børnebørn.
  • Sommerfest for forældre og søskende.
  • Idrætsdag for alle børnehavebørn i kommunen.
  • I december er der julehygge hvor der laves pynt som vi pynter rummene med. Lige inden børnene går på juleferie får de deres julepynt med hjem, så de kan pynte derhjemme. 
  • Luciadag, hvor vores kommende skolebørn fra maj gruppen går Lucia og forældre samt søskende bliver inviteret til kaffe og en lille bolle om morgenen. 

Mejsebo’s sovepolitik (0 – 3 år) 


1. Formål 
Søvnen er fundamentet for det gode barneliv. Når små børn sover, er det ikke blot en pause fra hverdagen, men en aktiv og livsvigtig proces. Det er her, barnets krop producerer væksthormoner, immunforsvaret styrkes, og hjernen sorterer og lagrer formiddagens mange oplevelser, sproglige indtryk og sociale relationer. 
Formålet med denne søvnpolitik er at skabe en klar og gennemskuelig ramme om børnenes søvn i Mejsebo. Politikken sikrer, at vi som personale altid handler ud fra opdateret faglig viden, og at I som forældre ved præcis, hvad I kan forvente af jeres barns sovemiljø og hverdag hos os. Vores mål er et trygt og åbent samarbejde, hvor barnets sundhed og trivsel altid er i centrum. 


2. Det faglige fundament 
Vores pædagogiske praksis bygger på to bærende søjler: Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger og relations psykologien via ICDP (International Child Development Programme).

• Det naturlige søvnbehov:  
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i vuggestuealderen (1-3 år) sover mellem 11 og 14 timer i døgnet [Sundhedsstyrelsen]. Styrelsen understreger, at små børn som udgangspunkt ikke kan sove for meget om dagen, og at kroppen selv regulerer behovet efter, hvor meget energi barnet har brugt.

• At følge barnets biologiske initiativ (ICDP Tema 2):  
I Mejsebo har vi fokus på at aflæse og følge barnets egne spor og behov. Når et barn viser tegn på træthed, eller når dets krop kalder på at sove videre efter den første søvncyklus, respekterer vi dette biologiske initiativ. Ved at give plads til den naturlige søvn understøtter vi barnets følelsesmæssige balance (ICDP Tema 1-3) og sikrer, at barnet har det fysiske og mentale overskud til at være selvhjulpen, legende og aktiv i fællesskabet resten af dagen (ICDP Tema 4 
& 8). 


3. Rammer og praksis i hverdagen 
I vuggestuen vægter vi en genkendelig og tryg dagsrytme, hvor overgangen fra aktivitet til søvn foregår i et roligt og nærværende tempo.

• Middagsluren: Vores primære soveperiode ligger midt på dagen. Børnene gøres klar og bliver puttet mellem kl. 11 og 11.30, efter de har spist frokost. Dette tidspunkt er valgt, fordi det passer med børnenes naturlige biologiske ur og sikrer den bedst mulige balance mellem formiddagens aktiviteter og eftermiddagens leg.

• De yngste børn: Børn under ca. 1,5 år, som stadig har brug for to lurer, puttes individuelt om formiddagen og eftermiddagen alt efter, hvornår de er stået op derhjemme.

• Tryghed og sovemiljø: Børnene sover i kryberummet i krybber eller barnevogne med godkendte seler [Sikkerhedskrav], hvor den friske luft understøtter en god søvn. Når børnene bliver omkring 2 år, bliver børnene puttet indendørs i soveposer. Dette understøtter ICDP-princippet om selvhjulpenhed, da børnene her selv kan øve sig i at lægge sig i soveposerne og vågne i deres eget tempo uden seler. 


4. Retningslinjer for vækning

Vi møder ofte forældre, der oplever svære putninger om aftenen, og som derfor ønsker, at vi afkorter barnets middagslur – f.eks. ved at vække barnet efter 45 minutter. I Mejsebo efterkommer vi ikke ønsker om faste, korte tidsbegrænsninger på søvnen.

Det skyldes to væsentlige faglige årsager: 
• Søvnens kvalitet: Et lille barns søvncyklus varer cirka 45 minutter. Vækker man barnet her, afbryder man overgangen til næste cyklus, hvor den dybe, fysiologisk genopbyggende søvn ligger. Barnet går glip af den restitution, hjernen og kroppen har brug for efter en formiddag med mange sociale indtryk. 
• Risiko for overtræthed: Kunstigt afbrudt søvn fører ofte til overtræthed. Det producerer stresshormoner i barnets krop, som paradoksalt nok gør det endnu sværere at falde i søvn om aftenen derhjemme. 


Vores fælles løsning: 
For at tilgodese barnets behov i Mejsebo og samtidig hjælpe jer med nattesøvnen derhjemme, flytter vi fokus fra lurens længde til lurens sluttidspunkt. 
Hvis nattesøvnen driller, samarbejder vi gerne om at sætte en fast bagkant på middagsluren. Det betyder, at barnet får lov at sove uforstyrret, men at vi vækker barnet senest kl. 13.45 / 14.00. På den måde sikrer vi, at barnet får den dybe søvn, men at der stadig er opbygget et sundt og naturligt søvnpres, når det bliver puttetid derhjemme. 


5. Forældresamarbejde og dialog 
Et godt forældresamarbejde bygger på gensidig tillid og åbenhed. Vi ved, at manglende nattesøvn slider på hele familiens energi, og vi tager jeres bekymringer og udfordringer derhjemme meget alvorligt.

For at vi kan give jeres barn den bedste dag, er det vigtigt med en tæt dialog i hverdagen: 
• Giv os besked i døren: Fortæl os gerne ved aflevering, hvis natten har været urolig, eller hvis barnet er vågnet meget tidligt. Så har vi mulighed for at justere vores pædagogiske tilgang og holde et ekstra øje med barnets behov i løbet af formiddagen. 
• Vores tilbagemelding: Vi dokumenterer altid jeres barns søvn i Mejsebo, hos de børn som sover 2 lure, så I kan følge med i, hvor længe der er blevet sovet midt på dagen. 
• Når søvnen driller derhjemme: Hvis I oplever en længere periode med svære putninger eller mange opvågninger om natten, går vi meget gerne i dialog med jer. Vi tilbyder i fællesskab at iværksætte en 14-dages testperiode. Her afprøver vi en fast pædagogisk bagkant på middagsluren i Mejsebo, mens I udfylder en simpel søvnlogbog derhjemme. På den måde kvalificerer vi samarbejdet ud fra reelle data i stedet for mavefornemmelser, så vi i fællesskab kan finde den rette balance for jeres barn. 


Prøv at lægge mærke til, om barnets humør ændrer sig hen over ugen, efterhånden som vi sikrer en god, uafbrudt middagslur med en fast bagkant i Mejsebo. Ofte vil man se, at putningen bliver nemmere, fordi kroppen ikke pumper stresshormoner rundt på grund af overtræthed. 
Når de 14 dage er gået, sætter vi os sammen i fem minutter ved afhentning og kigger på mønstrene. 

 

Uge 1 

Dag 

 Putning om aftenen

(Klokkeslæt og varighed)

Opvågninger om natten

(Hvor mange / hvor længe?) 

Vågnet om morgenen 
(Klokkeslæt) 

Barnets humør om aftenen

(Træt, frisk, pylret?) 

Mandag Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Tirsdag Kl. ______ (tog ____ min) ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Onsdag  Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Torsdag  Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Fredag Kl. ______ (tog ____ min) ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Lørdag Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Søndag Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 

 

 

Uge 2 

Dag 

 Putning om aftenen

(Klokkeslæt og varighed)

Opvågninger om natten

(Hvor mange / hvor længe?) 

Vågnet om morgenen 
(Klokkeslæt) 

Barnets humør om aftenen 

(Træt, frisk, pylret?) 

Mandag Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Tirsdag Kl. ______ (tog ____ min) ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Onsdag  Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Torsdag  Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Fredag Kl. ______ (tog ____ min) ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Lørdag Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud 
Søndag Kl. ______ (tog ____ min)  ____ gange  Kl. ______  ▢ Frisk ▢ Pylret ▢ 
Godt overskud