I alle Vallensbæks dagtilbud er der madordning for alle indskrevne børn, hvilket betyder at alle børn får serveret et sundt frokost- og mellemmåltid. Derudover er der tilbud om morgenmad for de børn, der ikke har spist hjemmefra. Vi følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Dem kan du læse mere om her:
Fødevarestyrelsens officielle kostråd
Madordningen har, ud over at børnene skal have dækket de basale behov, også et pædagogisk formål, hvilket betyder, at vi under måltidet ikke blot indtager føde, men også arbejder med nysgerrighed og madmod, sanser, relationer - blandt andet ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden - og sprogstimulering.
Der vil blive taget hensyn til, hvis barnet ikke spiser svinekød og der vil blive tilbudt et andet alternativ. Hvis der skal tages særlige kosthensyn ift. allergier, skal der kunne fremvises lægeerklæring som I bedes indhente hos egen læge og angive institutionens EAN-nummer til betaling.