Pædagogisk læreplan

Daginstitutionen Løkkebo er beliggende i det nordlige Vallensbæk i naturskønne omgivelser, som vi inddrager og benytter i vores daglige pædagogiske struktur. 
Børnene i Løkkebo cykler! Både på børnenes egne cykler og i Løkkebos ladcykler. Derfor spænder vores nærområde fra Pileparken i Nord, over Vestegnens kæmper, til Arken i Syd og vi betragter hele Vallensbæk, som Løkkebos baghave.

Løkkebo rummer ca. 88 børn, der alle kommer med forskellige forudsætninger og fra forskellige vilkår.

Den mangfoldighed bruger vi til at styrke sammenholdet og det kulturelle møde, styrker relationerne og giver et stærkt fællesskab. Den sociale sammenhængskraft styrkes ved, at der er plads alle. I Løkkebo er vores pædagogiske målsætning, at et hvert møde begynder med et smil, og i en positiv og imødekommende fremtoning.

Vores medarbejdere ICDP-certificeres (International Child Development Program), hvilket vil sige, at vi er særligt uddannet inden for relationskompetencer og videreformidling af barnets stjernestunder i vores relationelle univers. 

Løkkebo daginstitution er en mindre og hyggelig integreret institution. Vi værner om det nære og tillidsfulde, om forældresamarbejdet og vi omfavner søskenderelationer på stuer og på vores legepladser. 
Når et barn begynder hos os, er det er hele familien vi favner. Det er vigtigt for os, at vi kender både barnet og barnets familie. Samarbejdet med forældrene er en central del af vores arbejde med barnet. Samspillet mellem os og forældrene er med til at skabe udvikling og forståelse af barnet og for barnets tillid til os.

Vi arbejder med ”madmodighed”. Vi inddrager børnene i, hvad det er vi spiser og vi bager også med dem. Vi taler med børnene om, hvad maden indeholder og hvor det kommer fra. Vores økonoma vil meget gerne lave mad fra de mange forskellige kulturer vi har i Løkkebo.

I Løkkebo er vi 22 ansatte, der er fordelt på fagligt pædagoguddannet personale, pædagogmedhjælpere, tilkaldevikarer, økonoma, køkkenmedhjælper, koordinerende pædagoger og en daginstitutionsleder.

Vores læringsmiljø er under løbende udvikling og tilpasses børnegruppen. Mindre og fleksible læringsmiljøer i hele huset, giver os mulighed for den nære og trygge leg.

Vi ser det også som en vigtig del af vores faglige ståsted, at vi har en struktureret hverdag, hvor børnene bliver delt i mindre grupper, og hvor vi, som pædagogisk personale, har mulighed for at være nærværende, yde omsorg og tilrettelægge aktiviteter ud fra det enkelte barn, så alle børn har deltagelsesmuligheder.

I vores pædagogiske grundlag, står vi på skulderne af flere annerkendte teoretikere. Her er en kort præsentation af nogle af de mange:

John Bowlbys tilknytningsteori, om børns medfødte behov for nærhed og for at undersøge verden. Om børns behov for tryghed i omsorgspersoner, der kan være en sikker base, som barnet kan komme tilbage til, når det er mættet af udforskning i verden, eller når noget bliver for svært. I følge Bowlby er den trygge tilknytning afgørende for barnet mentale sundhed, fordi barnet udvikler relationelle mestringsstrategier ud fra, hvor trygt og sikkert det har følt sig i de første år.

Berit Bae om anerkendende relationer, som den grundlæggende holdning man, som personale, møder barnet med. Der, hvor barnet mødes med ligeværdighed og respekt, og med en oprigtig nysgerrighed på at finde det meningsfulde i barnets ord/handling/følelse.

Lev Vygotsky om "Zonen for nærmeste udviklingszone", der beskriver spændet mellem det, som barnet magter lige nu og det, som barnet kan magte med hjælp fra en kyndig voksen eller en ven med større erfaring. Om det "skub" der skal til, for at løfte barnet videre ind i næste udviklingszone.

Daniel Stern om, at det spæde barn er disponeret for søge og engagere sig i læringsprocesser med stor motivation og rummer unikke kvaliteter og ressourcer. Han beskriver, hvordan det spæde barn udvikler selvopfattelse gennem forskellige stadier og mentale repræsentationer af tidlige interaktioner med sine nære omsorgspersoner.

Michael Husen, som introducerede begrebet "Det fælles tredje", en pædagogisk teori, der fokuserer på at skabe en fælles aktivitet eller interesse mellem en pædagog og et barn (eller flere børn), som ikke er direkte relateret til deres relation eller en opgave, der udføres for eller ved den anden. Det kan være en aktivitet, et projekt, et samtaleemne, eller et fysisk objekt, som begge parter er engagerede i. Målet er at skabe et ligeværdigt rum for interaktion og relation, hvor barnet kan opleve at være aktiv og deltagende. 

Vores pædagogiske læringsmiljø tager afsæt i vores fælles pædagogiske grundlag. Med det tager vi udgangspunkt i selvhjulpenhed, omsorg, nærvær, overskuelighed og genkendelse.

Vi er optaget af at lave små rum og kroge om til trygge læringsmiljøer, således der bliver plads og ro til fordybelse, i en aktivitet eller i en leg. 

Vi er særligt opmærksomme på at skabe et miljø, der er udviklende for barnet hele børnehavedagen igennem, således det matcher de individuelle behov og hensyntagen der måtte være for barnets deltagelsesmuligheder i fællesskabet. 
Vi har fokus på børnegruppens sammensætning, børnenes forskelligheder og deres forskellige forudsætninger for læring. Vi har for øje, at det er i vores læringsmiljø, at vi blandt andet kan se om børnene trives, om de udvikler sig og ikke mindst dannes og får skabt selvværd.

“...På min stue, har de voksne rykket rundt på reolerne, så mine venner og jeg kan lege med kuglebanen i et lille rum, uden at vi bliver forstyrret... Det er næsten ligesom en hule bare indenfor...- Tristan 5 ½ år”

I Løkkebo er vi optaget af, at vores pædagogiske læringsmiljø rummer alt fra den voksenstyrede og rammesatte planlagte aktivitet, til den spontane frie leg og bevægelse.  Der er altid voksne i børnehøjde til at guide, hjælpe og skabe tryghed. Det kan være i fx en garderobesituation, et læringsmiljø eller en anden daglig rutinesituation. Vi er ressourceorienteret og har et helhedsorienteret syn på barnets individuelle, eller gruppens, behov.

Et af vores pædagogiske grundlag i vores læringsmiljø, er måltiderne. Vi sidder i små grupper og har nøje pædagogiske overvejelser om, hvordan og hvilke børn, der sidder hvor. Vi har små kander, og mange små serveringsfade, så børnene selv kan hælde og øse mad op. Samtidig med det, har børnene også mindre opgaver i forbindelse med et måltid. Nogle laver madvognen, nogle dækker bord, andre er duks, rydder stuen op og fejer, alt sammen med læring i rutiner for øje.  

I Løkkebo er vi optaget af at give barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle livsdueligehed. Derfor møder vi barnet med smil, glæde og en anerkendende tilgang.  
I vores dagligdag giver vi det enkelte barn plads til at bruge sin fantasi, sit initiativ og spontanitet, så vi understøtter og følger ”barnets spor”. Vi er opmærksomme på at imødekomme FN’s Børnekonventionens fokus om barnets ret til leg og medbestemmelse. Herunder, at skabe et udfordrende og trygt læringsmiljø, der understøtter børnene trivsel, dannelse og udvikler deres kompetencer med zonen for nærmeste udvikling for øje.
Vi vægter og arbejder for, at børnene føler sig set og forstået. Vores tilgang til barnet er legende og nysgerrigt. Vi skaber de rammer, der bedst understøtter barnet i dets udviklingsprocesser.

I Løkkebo er en af vores fornemmeste opgaver at understøtte og styrke barnets dannelse, så grobund for udvikling fastholdes. Vi har fokus på at styrke barnet til at udvikle sig til et selvhjulpent og empatisk individ. 
Vi har nøje planlagt rammen for hverdagens aktiviteter. Med det oplever vi, at barnet er i stand til at føle sig hørt og er i stand til at tage et aktivt valg i legen, og i samspillet med andre børn. Det kan fx komme til udtryk ved at til- og fravælge hjælp fra en voksen i en garderobesituation, hjælpe hinanden, eller stå ved sit valg om at male med lilla og ikke rød som bedstevennen. 

Vi har fokus på at skabe en kultur, som er åben for dialog, så vi kan handle på vores pædagogiske mål i fællesskab. Med det oplever vi et ejerskab, der smitter af på børnenes udvikling og dannelse i hverdagen. 
Vores mål er, at når børnene i Løkkebo siger farvel til børnehavelivet og goddag til skoleverdenen, er de klar og har mod på at møde nye udfordringer.      

Vi ser det som en af vores kerneopgaver at være inspirationskilde for børnene, og at rammesætte legeaktiviteter og have fokus på alle børns trivsel. 

Hos os har legen en værdi i sig selv. Det er en måde for barnet at afprøve egne og andres grænser, og at udfordre sine egne kompetencer.

”… Først turde jeg ikke prøve den store rutsjebane i regnvejr, men så kom Fatima og holdt mig i hånden, og vi tog turen sammen, vi landede lige på numsen, og vi grinede, så maven gjorde ondt…” - Yan 3 ½ år 

Desuden er vi bevidste om, at det er i legen børnene udvikler venskab og tilegner sig viden og læring. Vi har for øje, at det ligeledes er i legen, den første fokus på og interesse for sproglig og matematisk opmærksomhed vækkes.

Vores erfaringer og teoretiske viden viser os, at relationer og venskaber er en stor og indspillende faktor, for at skabe de nødvendige rammer der skal til for at udvikle læring. Det er ofte i venskaber, at børn tør, og føler sig modige nok til, at eksperimentere og udfordre fx deres motoriske kompetencer. Vi har for øje at skabe udfordrende læringsmiljøer på inde- og udearealer, hvor udviklende lege kan opstå.

I Løkkebo er vi koncentreret om, at læring går hånd i hånd med den nærmeste udviklingszone. Derfor er vi optaget af at skabe alsidige oplevelser og give børnene erfaringer og kendskab fra naturen, nærmiljøet, traditioner, kulturelle arrangementer mm.

I Løkkebo har vi fokus på at skabe et fællesskab, som er cykling, der udgør vores fælles tredje.
Det skabes blandt andet på tværs i Løkkebo, og via cykling sker en differenceret læring og erfaring. Børnene opnår på cykelturen kendskab til deres nærmiljø og områdets muligheder.

Læring i Løkkebo er meget mere, end at lære at lege inde og ude på legepladsen. Vi har nøje tænkt over, hvordan vi kan skabe optimale læringsmiljøer, der fremmer børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Vi oplever dagligt, at børns læring styrkes af at turde at begå fejl, famle, slippe fantasien løs og være kreativ. Derfor er det vores ypperste opgave at skabe et inddragende, trygt og nærværende læringsmiljø. Et læringsmiljø, der kan føre alle børn videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling.  

Al leg, dannelse og læring sker og udvikles i børnefællesskaber. Igen er relationer og venskaber alt afgørende for det enkelte barns opfattelse af at være en del af et fællesskab. 

I Løkkebo kommer det til udtryk ved, at alle børn bliver respekteret og lyttet til. Vi lægger stor vægt på, at der skal være plads til, at det enkelte barn både kan udvise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med, at der kan være rum til at fordybe sig i nye relationer. 

I Løkkebo rammesætter og italesætter vi alles behov, også det det enkelte barn har brug for, for at være i et fællesskab. I Løkkebo arbejder vi med tanken om, at vi alle er ansvarlige for at bidrage til at fastholde en balance mellem individet og det store børnefællesskab. 

Vi har i vores dagligdag stort fokus på, og respekt for at give børnene mulighed for at etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur. Samtidig med vi bevidste om, at der er børn der har brug for rum og ro til at trække sig fra det store fællesskab, og som skal guides og vejledes til, hvordan det er passende at agere i sociale sammenhænge.

I Løkkebo vægter vi en nærværende relation til forældre, hvor tillid og anerkendelse er bærende i den daglige kontakt. Det kan være en snak om givtige informationer ift. barnet ved aflevering og hentning, eller en oplevelse, eller iagttagelse, der har været i løbet af dagen, hvor der fx har været en stjernstund imellem barn og pædagog eller barn/barn, der beskriver et succesfuldt dyrebart øjeblik.

Vi skaber dialog imellem institution og forældre om temaer, emner og aktiviteter, som vi arbejder sammen om med barnet. På den måde kan forældre og personalet i samarbejde styrke barnets kompetencer i hjemmet.

Aula er en kommunikationsplatform, som også er dialogbaseret. Her sender vi nyttig information ud, og har ligeledes en enkel overskuelig struktur i form af planlægning, fotos og refleksioner, som er gennemgående i huset. Dette er med til at skabe en forudsigelighed i, hvor informationen findes.

Der afholdes en gang årligt forældremøde, hvor der er valg til forældrebestyrelse. Her vil der samtidig være et pædagogisk indslag på dagsordenen. Det kan eksempelvis være i form af en foredragsholder, personalet kan have opstillet workshops for arbejdet i institutionen eller der fortælles om kommende projekter eller pædagogiske metoder. 

Vi har et godt samarbejde med vores forældrebestyrelse, hvor vi afholder møder flere gange årligt. Her har vi fokus på, at bestyrelsen har medindflydelse på de overordnede rammer og arrangementer. Forældrebestyrelsen har ligeledes en aktiv rolle i forbindelse med ansættelser og udvalg, på tværs af institutionerne i Vallensbæk kommune.
Derudover inviteres alle forældre til en årlig sommerfest med picnic. Ved juletid afholder vi Luciadag, hvor den ældste årgang går Luciaoptog. Til dette arrangement serveres morgenmad, som forældre og børn kan hygge sig med sammen. 
Vi guider og vejleder gerne forældrene, også sammen med tværfaglige samarbejdspartnere, når der er behov for dette.

Alle børn skal have mulighed for at indgå i et eller flere fællesskaber. Vi skaber syn for dette, ved at lave ture og projekter i mindre grupper og grupper på tværs af årgangene.

Med afsæt i barnets interesseområde, i igangsætter vi lege og aktiviteter, som kan tiltrække andre børn og dermed tydeliggøre en fælles interesse for den øvrige børnegruppe. 

Vi bruger piktogrammer og fotos i vores hverdag, for at skabe forudsigelighed og overblik for barnet over dagen. Til morgensamling vælges, eller oplyses om, dagens aktiviteter, og barnets billede sættes under den valgte eller planlagte aktivitet. Dette giver alle børn mulighed for at byde sig ind i aktiviteter, og lege med andre allerede fra dagens start. Vi er opmærksomme på børn, der kan have udfordringer med at blive en del af en leg, eller aktivitet, og går aktivt ind og sørger for at, de guides og støttes til på sigt at kunne rumme fællesskaber og samspil med andre børn. 

Lege og læringsmiljøer er tydeliggjort ved inddeling af mindre ”rum i rum”, der indikerer legezoner, hvor der er konkrete materialer, billeder, samt legetøj der underbygger legen. 
På denne måde kan barnet på lang afstand se, hvor der kan leges med hvad, og behøver ikke bruge unødig energi på at opsøge lege, og det at byde sig selv ind. 

Alle rum i Løkkebo er indrettet til mulighed for udvikling gennem leg. De voksne er tydelige og nærværende, og kan blive i en aktivitet med barnet/børnegruppen, og dermed skabe den rette ramme, for at guide og understøtte relationerne. 

Vi har for øje, at børn kan være i udsatte og sårbare positioner i perioder af deres liv. Fx ved dødsfald i familien, skilsmisse og andre kriser. Her har vi en øget opmærksomhed på barnets trivsel, og støtter ekstra op om at bevare relationer og samspil med familien, i gruppen og i mindre grupper. 
I disse situationer kan vi trække på et tæt samarbejde med Sundhedsplejersken, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og Familierådgivningen i kommunen, hvor vi, som personale, kan søge tværfaglig sparring. Forældre kan ligeledes henvende sig til PPR, som også tilbyder anonym rådgivning.

I Vallensbæk har vi blik for alle overgange, helt fra vuggestue til skolestart. Det sidste år i barnets børnehavetid er særligt, hvor vi arbejder fokuseret på at skabe en tryg og god overgang til skolen.

Løkkebos vuggestue, Brumbasserne, er normeret til 24 børn i alderen 0-3 år og derfor også 8 voksne. Vuggestuegruppen arbejder med at skabe en genkendelig og overskuelig hverdag for børnene. 

Vi har en struktureret, men stadig fleksibel, ugeplan, som sikrer, at alle børn tilbydes læringsmiljøer indenfor alle læreplanstemaer. Børnegruppen er inddelt i spise- og legegrupper, så alle har mulighed for at profilere i et mindre fællesskab, og vi har rummene til at fordele os i.

Vores børnehaveafdeling er årgangsopdelt og det betyder, at Larvestuen løbende modtager børn fra vuggestuen/dagplejen, efterhånden som de fylder 3 år. Omkring den 7. maj 2025 rykker personalet og børnene af årgang 2021 til Sommerfuglestuen og året efter til Guldsmedestuen, hvorfra personalet selv følger børnene i skole til maj 2027. Vi har altså fornøjelsen af at følge børnenes udvikling, læring og trivsel helt til dørs. Og når personalet har sagt farvel til en børnegruppe, så starter de medarbejdere igen en gruppe op på Larvestuen.

For børnene i Løkkebo, betyder det færre skift af voksne, ligesom det giver mulighed for dybere relationer mellem børn og personale, og mellem personale og forældre.

Efterhånden som børnene bliver ældre, så stiger forventninger også, forventninger, som det er vores og jeres fælles ansvar, at børnene bliver i stand til at kunne indfri, fordi børn gør det bedste, de kan, når de kan. 

Starten på denne udvikling sker allerede i vuggestuen, hvor der er små øvelse af selvhjulpenhed, fordybelse i aktiviteter, øvelser på sociale kompetencer, samt ture ud af huset både på gåben og på cykler. 
Jo ældre de bliver, jo mere justerer og udfordrer vi børnenes nysgerrighed og færdigheder, så de udvikler sig i forhold til egen læringskurve, fordi alle børn udvikler sig i forskellige tempi.

Som Guldsmed har vi en forventning til, at de kan fordybe sig i en aktivitet, og at de er mere selvstændige i deres ageren. Derudover forventes de at kunne forstå og agere på en kollektiv besked. De forventes at kunne tage tøj på i garderoben selv og kunne have en fornemmelse for, hvilket overtøj dagens vejr kalder på. Dette kræver nærvær, guidning og støtte fra alle voksne i børnenes liv. 

I hele barnets tid i Løkkebo, vil vi have fokus på deres sociale færdigheder, så de bliver vedholdende, nysgerrige og empatiske mennesker, som tør fejle, rejse sig og prøve igen, fordi det oftest er fejlene, man lærer mest af. Og det er vores ansvar, som voksne, at skabe et trygt miljø, hvor man tør fejle, tør tabe og tør sige, når noget er svært. Et miljø, hvor lysten til at lykkes er større, end frygten for at fejle. Det er med til at styrke børnenes selvtillid, selvværd og mod på livet. 

Hvert efterår starter børnehavesvømning/vandtilvænning, hvor den ældste årgang svømmer en gang om ugen, pt. på Pilehaveskolen. 

Som led i forberedelse til overgangen til skolen, så bruger vi skolens faciliteter, så meget som muligt. Det være sig vuggestuen, som går en tur på biblioteket eller Larvestuen, som benytter cykelbanen til øvelser på cykel, eller Sommerfuglene, som låner biologilokalet, som inspirationskilde til Natur og Science.

“... Hver mandag i min børnehave, går vi til svømning. Her har jeg lært at vende mine strømpebukser rigtigt, selv at tage dem på og selv at tørre mit hår med et håndklæde og sætte mit hår i rottehaler Og selvfølgelig har jeg lært at svømme uden badevinger....- Frida 5 år”  

Vi er Løkkebo og vi gør en ekstra indsats for, at alle har mulighed for at lykkes i vores fællesskab.  Vi er særligt opmærksomme på, at jeres børn er de eneste, som ikke selv har valgt Løkkebo til og netop derfor er deres trivsel vores mål. 

Alle børn skal have mulighed for at indgå i et eller flere fællesskaber. Vi skaber syn for dette, ved at lave ture og projekter i mindre grupper, hvor vi benytter alle kommunens muligheder for læringsrum, såsom Lucia på Pilehavehus, klappe-ponyer på Rideakademiet, cykelbanen på Pilehaveskolen, Scooter-ræs ved VUC, Pileparken, biblioteket, Mosen, søen, Idrætscentret eller Naturlegepladsen.

Vi bruger piktogrammer og fotos i vores hverdag, for at skabe forudsigelighed og overblik for barnet over dagen. Til morgensamling vælges, eller oplyses om, dagens aktiviteter, og barnets billede sættes under den valgte eller planlagte aktivitet. Dette giver alle børn mulighed for at byde sig ind i aktiviteter, og lege med andre allerede fra dagens start. Vi er opmærksomme på børn, der kan have udfordringer med at blive en del af en leg, eller aktivitet, og går aktivt ind og sørger for at, de guides og støttes til på sigt at kunne rumme fællesskaber og samspil med andre børn. 

Lege og læringsmiljøer er tydeliggjort ved inddeling af mindre ”rum i rum”, der indikerer legezoner, hvor der er konkrete materialer, billeder, samt legetøj der underbygger legen. 

På denne måde kan barnet på lang afstand se, hvor der kan leges med hvad, og behøver ikke bruge unødig energi på at opsøge lege, og det at byde sig selv ind. 

De voksne er tydelige og nærværende, og kan blive i en aktivitet med barnet/børnegruppen, og dermed skabe den rette ramme, for at guide og understøtte relationerne. 

Vi har for øje, at alle børn kan være i udsatte og i sårbare positioner i perioder af deres liv. Fx ved dødsfald i familien, skilsmisse og andre familiekriser. Her har vi en øget opmærksomhed på barnets trivsel, og støtter ekstra op om at bevare relationer og samspil med familien.

I disse situationer har vi et tæt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunen, hvor vi som personale kan søge tværfaglig sparring. Forældre kan ligeledes henvende sig til PPR, hvor de også kan tilbydes anonym rådgivning.

I Løkkebo udarbejder vi en SMTTE-model, hver gang vi har et tema/projekt. Det kan være alt fra Halloween, Sankt Hans, Julen, kulturugen eller et længerevarende projekt.  

Modellen tager udgangspunkt i, hvad der er baggrunden for projektet, hvordan griber vi det kommende projekt an og hvilke pædagogiske overvejelser vi gør os i forhold til:  
 
”Hvad skal børnene have ud af det og hvordan ser vi tegn på, at børnene har opnået læring gennem projektet. Hvilke tiltag skal sættes igangsættes og hvordan sikrer vi, at alle børn får mulighed for at indgå i et, eller flere, fællesskaber.” – Camilla, pædagog i Børnehaven. 

Både færdige modeller og evalueringen tages op på vores personalemøder, så alle har mulighed for at dele og udvikle.  

Når vi i Løkkebo evaluerer, gør vi det for at blive bedre og dygtigere til vores pædagogiske arbejde. Det betyder, at vi sideløbende med vores daglige pædagogiske arbejde med børnene indsamler vi viden og læring, så vi hele tiden kan udvikle vores praksis. Den metode vi bruger kaldes innovativ evaluering.  

Vi bruger innovativ evaluering til at fastholde fokus på de områder, hvor vi ønsker at udvikle og forbedre os. Helt konkret beslutter vi os for og fastlægger et bestemt indsatsområde inden for de tolv pædagogiske mål hele læreplanen er tilrettelagt efter. Indsatsområdet vil vi udvikle over en fastlagt periode. Det betyder, at vi i Løkkebo formulerer et fælles indsatsområde, som sætter rammen for det vi gerne vil undersøge og udvikle. Det indsatsområde kunne fx være, at vi vil udvikle vores pædagogiske arbejde med at understøtte børnene i, at blive mere selvhjulpne i for eksempel spisesituationen eller i garderobesituationen.

Når vi i Løkkebo har fastlagt et indsatsområde for en bestemt periode, er det vigtigt, at vi indarbejder løbende evaluering og læring undervejs. Det sikrer vi ved at dele perioden op i mindre delevalueringer. Dette har vi i vores dagligdagssprog valgt at kalde; nedslag. På den måde kan vi hele tiden justere og udvikle på indsatsen og videreudvikle vores oplevelser og antagelser om børnenes læring. 
Vi bliver gennem delevalueringer hele tiden klogere på kerneopgaven i en levende og dynamisk proces. Når vi dokumenterer og går i dialog med hinanden på det, vi er nysgerrige på, får vi viden om vores praksis, som vi kan bruge til at udvikle denne.  Nedenfor viser vi et billede på Innovativ evaluering, hvor viden fra evalueringen føres tilbage til indsatsen, mens det pædagogiske arbejde med kerneopgaven er i gang. Når evalueringen er en indbygget del af læreprocessen i den daglige indsats, betyder det, at arbejdet med den pædagogiske læreplan bliver tydeligere i dagligdagen. Vi fastholder på den måde en systematisk udvikling af læreplanens fokusområder gennem hele perioden.  

Forældrebestyrelsen er en del af den løbende evaluering, samt input til de igangværende projekter i Løkkebo. Arrangementer for forældre bliver taget op i forældrebestyrelsen, så de også kan være en del af planlægningen og evalueringen af disse.  

Indsatsområder i Løkkebo for den kommende periode;

• Børn på kanten af fællesskabet
• Legedeltagende voksne  
• Den gode tone - vi taler ordentlig til, med og om hinanden  
• Vi cykler i Løkkebo! og bruger udelivet så meget, som muligt, inkl. zoo-kortet

Evaluering er en vigtig proces, da det er med til, at vi bliver klogere på kerneopgaven i vores daglige praksis i Løkkebo. Vi arbejder med evaluering ud fra SMTTE-modellen og med udsnit fra læringskernemodellen. Det er en model der trin for trin guider os igennem evalueringsprocessen. 

Den består af tre faser:  

• Planfasen, hvor vi planlægger, hvordan vi vil arbejde med indsatsområdet
• Udtryksfasen, hvor vi dokumenterer indsatsen ud fra de mål vi har sat
• Indsigtsfasen, hvor vi ser på, hvad vi har lært og hvad vores næste skridt er

Læringskernemodellen kobler sig til SMTTE-modellen (den grønne figur ovenfor). SMTTE-modellen er den, vi i Løkkebo bruger, når vi planlægger og udfører arbejdet med vores pædagogiske individuelle tiltag, læringsmiljø og årshjul. SMTTE-modellen vil i Løkkebo altid være vores primære udgangspunkt i vores pædagogiske drejebog. Desuden vil SMTTE-modellen være vores primær evalueringsmodel. SMTTE-modellen sætter rammen for os, så vi sammen kan skabe et fagligt overblik, så vi fastholder os selv i et højt fagligt niveau. Når vi udarbejder fx en individuel handleplan på et barn, forældresamtaler eller andet er det ligeledes med afsæt i SMTTE-modellen.

Faserne tilknyttet læringskernemodellen er dem vi benytter som metode til at finde vores nedslag. Når nedslaget er fastlåst, påbegyndes SMTTE-modellens udarbejdelse.

SMTTE-Model:
• S = sammenhæng
• M = mål
• T = tegn
• T = tiltag
• E = evaluering

I planlægningsfasen udvælger vi en række indsatsområder, som vi vil have ekstra fokus på inden for de tolv pædagogiske læreplansmål. Sammen ser vi på, hvad vi gør for, at børnene lærer, hvorfor vi gør det på den måde, og hvad vi gerne vil gøre i fremtiden for at styrke børnenes læring og udvikling. På baggrund af det formulerer vi en læringsantagelse for hvert indsatsområde vi ud fra vores observationer vurderer vigtige. 

En læringsantagelse er et fagligt pædagogisk fokus, der beskriver når vi gør sådan og sådan, så lærer børnene dette. Når læringsantagelserne er beskrevet, anvender vi evalueringen til at afprøve antagelserne, dvs. holder de? Er vores pædagogiske begrundelser for at arbejde på en bestemt måde med til at skabe læring? Virker vores arbejde på den måde, som vi tror, det gør? Det spændende er både at få bekræftet en læringsantagelse, men også det modsatte, fordi al den viden, vi får, er med til at videreudvikle vores praksis i den rigtige retning.

Udtryksfasen i Løkkebos fællesskab udvikler og skaber vi med mål og tegn for læringsantagelsen. Derfor hedder denne fase udtryksfasen. Vi ser på, hvordan det, vi ønsker at opnå, kommer til udtryk i hverdagen. Mål peger på, hvad vi gerne vil opnå. Målene skal være så konkrete og relevante, at de kan evalueres og iagttages, dvs. målene kan dokumenteres gennem tegn i den daglige praksis. 

Vi arbejder med tre måltyper: resultatmål, procesmål og progressionsmål. Vi fastlægger i fællesskab, hvordan vi vil dokumentere tegnene på målopfyldelse, og dokumentationen udføres af personalet i aftalte perioder. Vi samler løbende op i delevalueringer. Kernen i denne fase er at få opdelt det pædagogiske arbejde i aktiviteter og mål, så vi fastholder fokus på, hvorfor vi gennemfører de pædagogiske aktiviteter, som vi gør, og hvilken læring vi forventer.  

I indsigtsfasen i Løkkebo arbejder vi med den dokumentation, som vi har indsamlet i perioden. Vi vurderer, om – og hvordan - vi har nået vores mål med de pædagogiske aktiviteter. Vi konkretiserer, hvad vi har lært i og om vores praksis. Desuden hvilken ny viden, vi har fået om vores pædagogiske arbejde og det pædagogiske læringsmiljø. På baggrund af dette kan vi justere i aktiviteter og antagelser for derefter beslutte, hvad de næste skridt skal være. 

Evalueringen skal skabe værdi i sig selv. At skabe en ny kultur, der udspringer fra evalueringskulturen af den styrkede læreplan, kræver nye veje og stier som skal betrædes mange gange, før det bliver en integreret handlingsmulighed i hverdagen.
  
Ved indsamlingen af udviklingsdata, tager vi udgangspunkt i den kvantitative metode.  Hvorpå vi igen bruger nedslagsmetoden til at sikre progression i hvert enkelt barns udvikling.